Misbrugsbehandling - når du vil tilbage til livet

Misbrugsbehandling – når du vil tilbage til livet

Misbrugsbehandling 0 Comments

Misbrug af substanser har meget til fælles – uanset om objektet for misbruget er alkohol, receptpligtig medicin (smertestillende eller psykofarmaka), hård narkotika (kokain, metamfetamin, heroin og andet) eller euforiserende stoffer så som hash eller marihuana. I bund og grund er et misbrug et misbrug, og udspringer i de fleste tilfælde af en afhængighed, som kan udmønte sig såvel psykisk og mentalt som fysisk.

En stor og vigtig fællesnævner for de flere forskellige former for misbrug er, at når misbruget først har nået et vist stadie, skal der professionel hjælp til for at komme tilbage til et liv uden stoffet eller alkoholen. Er man først kommet ud over det stadie, er det meget vanskeligt at komme ud af misbruget, da det vil have bemægtiget sig så stor en del af den misbrugsramtes liv, at det nærmest er blevet en integreret del af hans eller hendes personlighed.

Pårørende til en misbruger? Få professionel assistance til at hjælpe den misbrugsramte

Det kan være usigeligt hårdt at være vidne til, at en nær ven, en kæreste eller ægtefælle, eller et familiemedlem kommer længere og længere ud i misbruget. Og som pårørende løber du en kæmpe risiko, hvis du vælger at konfrontere den misbrugsramte uden først at have forberedt dig grundigt. Det er nemlig ikke usædvanligt, at misbrugsramte personer hellere skubber alle de ting, væk, som burde være af største betydning i vedkommendes liv – familie, venner, job – til fordel for stoffet eller alkoholen.

En stor del af misbruget og afhængighedens anatomi er fornægtelse og selvbedrag, og den misbrugsramte vil hellere opretholde en illusion om, at der ikke er noget problem, at at skulle erkende problemet og arbejde for at komme ud af det. Derfor er det vigtigt, at du får professionel hjælp til tilrettelæggelse af den svære konfrontation – og til planlægning af det efterfølgende afvænnings forløb. På behandlingscentersoebypark.dk kan du læse mere om misbrugsbehandling.